GLAD KUNDE SUR KUNDEs forfatter, William Atak, er ekspert inden for digital marketing og kommunikation. Han er blandt Danmarks absolut førende eksperter inden for krisekommunikation, reputation management og review management, som blandt andet omhandler, hvordan man skaber et attraktivt omdømme ved at opbygge positive kundeanmeldelser og håndtere negative kundeanmeldelser effektivt.
Udover at være nyudklækket forfatter er William Atak til daglig administrerende direktør i ATAK Nordic, som han selv har grundlagt. ATAK Nordic er et marketing- og kommunikationsbureau, der rådgiver privatpersoner, offentlige organisationer og ikke mindst virksomheder med at opbygge et stærkt og effektivt digitalt omdømme online.
William Atak har mere end 20 års professionel erfaring med marketing og kommunikation og rådgiver i ATAK Nordic både danske og internationale virksomheder. I 2015 lancerede han desuden verdens første forsikring mod shitstorme i samarbejde med et af Danmarks største forsikringsselskaber ligesom han også har lanceret en forsikring mod digital mobning.
Bogens forfatter William Atak er desuden et kendt ansigt fra medierne, hvor han de sidste 10 år har optrådt hyppigt som ekspert inden for forskellige emner, der vedrører kommunikation, shitstorms, digital mobning samt digital identitet og omdømme. Herunder ikke mindst reputation og review management, som er omdrejningspunktet for GLAD KUNDE SUR KUNDE.
Du kan læse mere om William Atak på https://williamatak.dk/, se et overblik over presseomtale her samt besøge ham på LinkedIn.